Top kundeservice - 70 20 20 54

Levering 2-10 hverdage

Kun kvalitetsprodukter

Mobilepay - EAN - Faktura

Kursus i facilitering i Nuuk den 14. oktober 2026

Kursus i facilitering i Nuuk den 14. oktober 2026

4.375,00 DKK

(inkl. moms)

Hvorfor deltage? Ja, hvorfor ikke investere 3.500 kr.

og én dag på at lære dig færdigheder, så du resten af livet kan skabe bedre resultater på møder og workshops?

Der er udsigt til en fin ROI. 

Model/Varenr.: Facilitering-nuuk
stk.


Lær at planlægge og facilitere møder, der skaber energi, ejerskab og resultater! 

På Future Factors 1-dags kursus i facilitering får du hands-on erfaring og værktøjer, der hjælper dig med at skabe engagerende møder og workshops – uden kedelige PowerPoints og spildt tid på tomgangstale!

Vi stiller rammerne. Du får materialerne, metoderne og masser af energi. Sammen skaber vi uforglemmelig læring.


Du lærer bl.a. at:

🔹 Mestre de 9 trin i faciliteringsprocessen – fra planlægning til forankring
🔹 Tilpasse indhold til forskellige læringsstile og personprofiler
🔹 Bruge metoder som World Café, metaforer og energizers
🔹 Skabe aktiv læring med METALOG® teambuilding-værktøjer
🔹 Facilitere visuelt med grafisk facilitering – og klare dig uden PowerPoint
🔹 Udvikle teams med Teamflow Kompasset
🔹 Reflektere over din egen stil og skabe endnu større effekt i dit arbejde


Hvem er kurset for?

Kurset er ideelt for dig, der:
✅ Er facilitator, underviser, teamleder eller konsulent
✅ Vil gøre dine møder mere involverende og effektive
✅ Ønsker at styrke deltagernes bidrag og samarbejde


Sådan foregår det:

Kurset foregår i på Hotel HHE i Nuuk og er 100 % oplevelsesbaseret. Du bliver guidet gennem hele dagen med praktiske øvelser, høj energi og kreative greb.

Du modtager også materialer – fx tuscher, jonglørbolde og bogen “Teamflow Kompasset” – så du kan fortsætte din træning hjemme eller på arbejdet.

Sidder du og tænker: Hvad er definition på facilitering?

Facilitering handler om at skabe de bedst mulige betingelser for læring, samarbejde og beslutninger i grupper.

Facilitering er kunsten at guide mennesker gennem processer – uden selv at tage styringen over indholdet.

En god facilitator sikrer, at alle stemmer bliver hørt, og at gruppen arbejder effektivt mod fælles mål.


Det praktiske: 

Hvornår og hvor foregår det?

Onsdag den 14. oktober 2026 kl. 8.30 - 15.30 på 

Hotel Hans Egede
Aqqusinersuaq
3900 Nuuk

og hvad er prisen?

Kr. 3.500, og da der ikke er moms i Grønland falder den væk i webshoppen, så snart at du angiver at du har adresse i Grønland! 

Arrangør:

Future Factor 

Carlsensvej 4, 

DK-4600 Køge

Facilitator:

Peter Levinsen, som siden 2020 har været i Nuuk mindst en gang om året og dygtiggjort medarbejdere fra bl.a.: Grønlands Selvstyre, Grønlands Handelsskole, Air Greenland, Grønlandsbanken og mange selvstændige konsulenter.

En anbefaling fra Wibeke Madsen efter kursus afholdt i juni 2026, hvorefter Wibeke tog på jobsamtale to dage efter - og fik drømmejobbet 😊 

Nogle kursusdage giver ny viden. Andre giver lyst til at gå hjem og prøve det hele af med det samme. Det her var klart den sidste slags 😊

Tak, Peter, for en virkelig inspirerende dag, generøs videndeling og en undervisningsstil, der viser, at god facilitering handler mindst lige så meget om mennesker som om metoder. Det kan varmt anbefales til alle, der arbejder med undervisning, workshops eller mødeledelse.

Jeg tog hjem med et hoved fuld af idéer, et noteshæfte fyldt med skitser, nye tuscher, jonglørbolde, et par af dine bøger – og ikke mindst en masse værktøjer, som jeg allerede kan se mig selv bruge.

Det handlede ikke kun om modeller som R-modellen, Blue Ocean eller ROI på læring. Det handlede om, hvordan man skaber møder og læringsforløb, der faktisk gør en forskel. Fra de første overvejelser om, hvad "kunden" ønsker at få ud af mødet, til planlægning, facilitering, afslutning og dokumentation. Og hele tiden koblet til praksis med små øvelser, refleksioner og masser af eksempler.

Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var fokus på at skabe mening hos deltagerne og omsætte læring til handling. At opleve, hvordan tre små jonglørbolde på få minutter kunne illustrere læring, motivation og udvikling, siger faktisk meget om Peters måde at undervise på.

Selvom jeg selv har mange års erfaring med at undervise og facilitere LEAN-workshops, gik jeg derfra med nye perspektiver og en masse inspiration. Det er altid en fornøjelse at møde mennesker, der både mestrer deres fag og samtidig er gavmilde med deres viden.

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Privatlivspolitik Cookiepolitik