Top kundeservice - 70 20 20 54

Levering 2-4 hverdage

Kun kvalitetsprodukter

Mobilepay - EAN - Faktura

Future Factor på vej til mere bæredygtighed

Oprettet d. under Inspiration & tips, Tips og tricks

Future Factor på vej til mere bæredygtighed
Future Factor på vej til mere bæredygtighed

Future Factor på vej mod mere bæredygtighed

I lighed med andre virksomheder er det også vigtigt for os at kunne bidrage til et bedre klima og være så miljømæssigt bæredygtige, som det er muligt. Vi skrev om bæredygtighed i et nyhedsbrev og siden er vi blevet spurgt af stører kunder, om vi kan dokumentere vores indsatser. Så det vil vi gøre i denne artikel.  

Vi har undersøgt proceduren, og ved nu, at vi ikke kan kalde os bæredygtige, hvis vi ikke kan dokumentere alle produkternes bestanddele og deres rejse fra vugge til grav. Med over 1.000 artikler, indkøbt fra flere leverandører, vil det være en nærmest uendelig stor opgave. Men dét vi kan gøre, er – baseret på 80 / 20 reglen – at beskrive vejen for de produkter, vi sælger allermest af, via vores hovedleverandørers dokumentation.  

Neuland GmbH

Neuland er vores største leverandør, og siden begyndelsen af 80'erne har miljøbeskyttelse været en del af Neulands virksomhedspolitik. De skriver:

Produkterne

  • Alle produkter kan enten kan genbruges eller bortskaffes uden problemer.
  • Hele sortimentet af papir er genanvendeligt og delvist også produceret af bæredygtigt skovtræ, såsom det knaldhvide InstaFlip-papir.
  • De produkter, der er endnu bedre for miljøet, har et FSC-mærke og Blue Angel-certifikatet.
  • Alle tuscher bruger vandbaseret blæk.
  • Alle tuscher har udskiftelige spidser og hætter, så bliver de slidt op, kan de erstattes.
  • Alle tuscher kan genopfyldes vha. et unikt membransystem. Således kan man med kun én flaske blæk genopfylde Neuland No.One® tuscherne ca. 22 gange. Dette alene reducerer brugen af værdifulde ressourcer med 95 %.
  • De praktiske refill-bokse er fremstillet af pap i stedet for plastik.

Emballagen

Neuland arbejder løbende på at forbedre emballagen, så den bliver mere miljøvenlig. Neuland anvender kun folie til beskyttelse af et produkt, hvis der ikke er noget andet alternativ.

sustainable packaging

På Neulands fabrik og lager

Neuland tilstræber også en god energibalance. Siden 2020 har Neuland udelukkende anvendt 100 % grøn energi og gas.

De bruger kun LED-lamper i hele produktionsområdet.

95% af fremstillingsprocesserne foregår i Tyskland eller Europa og kan således reducere unødvendige transport og dermed CO2-udledninger.

De har et lager af reservedele, der betyder, at kunderne kan få repareret deres flipoverstativer og pinboards i stedet for at skulle smide dem ud.

Du kan læse deres blogindlæg her: https://blog.neuland.com/en/newbees-sustainability/?doing_wp_cron=1672923336.7640600204467773437500 

Metalog GmBH

Metalog er vores andenstørste leverandør. De har altid været foregangsmand for at påtage sig et socialt ansvar. De skriver

”Gennem den vækst, som Metalog har opnået siden 1995, har det altid været vigtigt at forblive tro mod vores rødder. Vores værktøjer er produceret på en række værksteder for mennesker med handicap i Bayern, Tyskland. Produkterne er fremstillet som håndarbejde, og må det forblive sådan længe.”

Du kan læse mere om deres politik og værdier her: https://www.metalogtools.com/ueber-uns-

PostNord

Vi anvender PostNord til at sende direkte fra producenterne eller fra distributionslageret i Glostrup til vores kunder. PostNord skriver:

”PostNord koncernens langsigtede miljømål har været at reducere CO-udledningen med 40% i perioden 2009-2020. Vi har bidraget til det fælles nordiske mål ved at reducere CO-udledningen i Danmark med 68 % ved udgangen af 2020. Nu har vi sat nye mål. Som led i den nye målsætning ønsker PostNord at være fossilfri i 2030. I 2025 vil vi reducere vores CO-udledning med 40 pct. sammenlignet med 2020 og senest i 2027 vil vi omdele ’last mile’ emissionsfrit.”

Øvrige processer

Vi arbejder selv primært hjemmefra og holder de fleste møder som online møder. Når vi kører, er det først og fremmest i forbindelse med deltagelse i messer, udstillinger og kurser rundt om i Danmark og Sverige

Hvis du har spørgsmål til denne artikel eller vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte Peter Levinsen på telefon:

70 20 20 54.  

 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar