Effektmåling og ROI – er det interessant?

Efter mange år med  diverse kriser og sparetider er der der øgt fokus på, at pengene skal bruges med omtanke.  

 

Hvad afholder så mange virksomheder fra at sætte tal på værdien af de uddannelsesaktiviteter, de sætter i gang?  Det spørgsmål har vi stillet os selv i mange år.

Modsat andre steder i verden virker det som om, at vi i Danmark tager det for givet, at uddannelse, faglig og personlig udvikling altid er pengene værd.

Tillid er jo godt, men en måling er bedre, så uden effektive beregninger til at måle effekten og værdien af investeringerne i uddannelserne og kompetence målinger, kan vi ikke vide, om de giver det ønskede resultat eller afkast, som økonomer vil kalde det.

Og hvis vi ikke mener, at det er nødvendigt at måle, får virksomhederne ikke den værdifulde feedback på, om indsatserne er de rigtige, eller om deltagerne er den rigtige målgruppe.

Løsningen kan være effektmåling på fem niveauer efter ROI metoden:  Show me the money

For at få de rigtige informationer frem, kan der måles på flere niveauer, alt efter ambitionsniveau.

 

Niveau 1: Vi kender den umiddelbare reaktionsmåling, hvor vi fx bliver spurgt om, hvor tilfreds eller utilfreds man har været med et gennemført kursus, underviseren, materialerne osv.

Niveau 2: Det er heller ikke usædvanligt at blive spurgt om, hvad man har lært.

Niveau 3: Og heller ikke, hvordan man påtænker at ville anvende det lærte, og efterfølgende måler på værdien af de igangsatte forandringer.

Niveau 4: På dette niveau spørges der ind til det forretningsmæssige værdi, som den ændrede adfærd og processer har for virksomheden.

Niveau 5: Her beregnes gevinsten af projektet i forhold til indsatsen, og resultatet er Return on Investment 

 

Det er de sidste to niveauer, der afslører om indsatserne har skabt værdig og grundlad for en reel ROI beregning, der kan give feedback til ledelsen og HR om investeringens værdi.

 

I praksis giver de simple løsninger ofte størst værdi!

  
At måle ROIen er i sin enkleste form at sammenligne udgangspunktet A med et opnået nyt resultat B.
 

I praksis ser vi ofte, at der ikke data for udgangspunktet (hvad og hvor meget). Eller at processen fra A til B ikke er optimal.

F.eks. investeres store summer i kurser, men deltagerne dokumenterer ikke løbende deres læring eller sætter mål for at omsætte det lærte i ny adfærd til at øge den forretningsmæssige værdi.
 

"Hvis alle vidste hvad vi ved, så ville firmaet være tre gange så meget værd" Så vidensdel: Skriv, tegn og dokumenter, så bliver det muligt at beregne ROIen.       
 

Fire kanoner, tre skoler

Der findes fire store amerikanske kanoner, som har dannet skoler indenfor ROI metoden:  * Donald Kirkpatrick,

* Robert Brinkerhoff og

* Jack J. Phillips, Ph.D. og Patti P. Phillips, Ph.D.

 

Sidstnævnte har vi arbejdet sammen med i den årrække og er certificeret af.

Her kan du gå på opdagelse i tre forskellige skolers tilgang og måde at arbejde med ROI metoden.  Basalt set er det de samme ting, de tre skoler går efter, men der er alligevel nogle forskelle der gør, at nogle hælder mere til den ene skole end til den anden.

Således opererer Kirkpatrick og Brinkerhoff med fire niveauer, hvor Phillips arbejder med fem niveauer, idet de udskiller den økonomiske værdi, dvs. den finansielle effekt som et selvstændigt niveau.

Læs mere om: Kirkpatrick, Brinkerhoff og Phillips.

 

Vil du vide mere, så afholder Future Factor kurser i effektmåling efter ROI metoden. Du kan læse mere her.

og du hvis du vil se et sammendrag af guldkornene fra min certificering kan du købe den som E-arbejdsbog her 

 

Med venlig hilsen 

Peter Levinsen - certificeret i ROI metoden fra ROI Institute Inc