Top kundeservice

Levering 2-4 hverdage

Kun kvalitetsprodukter

Sikker betaling

Uddannelse: Certificeret Facilitator start 20. januar 2020

Oprettet d. under Kurser

Uddannelse: Certificeret Facilitator start 20. januar 2020
Uddannelse: Certificeret Facilitator start 20. januar 2020

 

Bliv ekspert i at designe og facilitere processer

og skabe bæredygtige resultater

  • Har du brug for at udvikle din ledelsesstil for at kunne involvere og skabe reel commitment og accountability – men har svært ved at slippe kontrollen?
  • Mærker du, at det er nødvendigt at gøre noget ved de utallige møder for at de bliver effektive, og man faktisk når frem til et resultat – men har svært ved at bryde rutinerne?
  • Ser du, at det menneskelige potentiale i gruppen kan bringes i spil med en anden form for mødeledelse – men kender endnu ikke metoderne?
  • Kan din formidling være mere faciliterende, så deltagerne/medarbejderne tager mere ansvar for egen læring – men ved ikke, hvordan du tilegner dig en anden tilgang?

Kan du nikke ja til et eller flere af de ovennævnte spørgsmål, er du klar til at lære facilitering som en professionel og faglig kompetence og gøre en kæmpe forskel for dig selv, dine medarbejdere, studerende eller kunder. Som facilitator designer og leder du processer i og for grupper i møder og workshops, små som store.

”Som facilitator hjælper du grupper med at nå mere på mindre tid, ved at føre dem igennem veltilrettelagte processer frem mod deres fælles mål.”

Hvem melder sig til vores Facilitatoruddannelse?

Vores deltagere arbejder som mellemledere, forretningsudviklere, konsulenter, specialister, leancoaches, projektledere, teamledere, vejledere, undervisere, trænere og coaches – indenfor den offentlige eller private sektor eller som selvstændige.

Hvad lærer du?

  • At anvende en effektiv, struktureret og gennemafprøvet procesmodel, der bringer dig gennem De Ni Trin i enhver faciliteringsopgave.
  • At planlægge, designe og facilitere kreative og effektive møder, workshops og temadage der involverer, engagerer og skaber reel værdi.
  • At vælge og anvende metoder til at skabe de ønskede mål og resultater – fx metoder til   prioritering og beslutningstagning.
  • At kunne facilitere innovations-, strategi og samarbejdsprocesser.
  • At udvikle grupper til high performance teams ved hjælp af de rette procesværktøjer.
  • At kunne tegne nyttige grafiske templates og slagkraftige plancher til dine møder og workshops.

Om uddannelsen

ACUMENs facilitatoruddannelse ligger på et højt fagligt niveau og er et intensivt udviklingsforløb, der stiller krav til din indsats før, under og efter uddannelsen. Således forventer vi, at du indgår i en studiegruppe undervejs, hvor du mødes med andre deltagere for at træne mellem hvert modul.

Vores facilitatoruddannelse er kendt for en høj grad af involvering, engagement, ejerskab og fælles fokus. Udover den faglige læring gennemgår deltagerne også en personlig udvikling i forlængelse af den indsigt, de opnår i den særlige rolle det er at være facilitator.

Hvad opnår du?

  • Kunne arbejde professionelt med facilitering.
  • Styrke din bevidsthed om din rolle og identitet som facilitator.
  • Højere produktivitet – højere effektivitet.
  • En bred og alsidig vifte af metoder og teknikker, som du kan vælge mellem.
  • Større motivation og kreativitet, positiv energi.
  • Kommunikation i grupper, der fungerer.
  • Kunne håndtere konflikter i situationen, så de ikke lukker for den videre proces.
  • En fornemmelse af at kunne udnytte ressourcerne optimalt.
  • Deltagere/medarbejdere/kollegaer der tager ejerskab for at lykkes sammen og nå deres fælles mål.
  • Friheden til at eksperimentere med metoder til at skabe resultater.

Indholdet og opbygningen

Uddannelsen gennemføres over otte dage fordelt på fire moduler. Hvert modul har et særligt fokus, og du slutter med en assessment, der gennemføres med din studiegruppe.

Modul 1: Din rolle som facilitator og de Ni trin i facilitering©

På det første modulpræsenteres du for hele forløbet og materialerne. Du får du et grundlæggende fundament for at forstå facilitatorens rolle, identitet og værdier, og hvad facilitering er – og ikke er. Du introduceres til en effektiv procesmodel, du anvender til enhver faciliteringsopgave, stor som lille. Desuden præsenteres du for IAFs seks kernekompetencer og etiske retningslinjer, din studiegruppe etableres og du begynder at definere din mål og succeskriterier for din egen udvikling.

Modul 2: Grundlæggende faciliteringsmetoder  

På det andet modul sætter vi fokus på at lære og træne en lang række metoder og processer, som sætter grupper i stand til at idegenerere, prioritere og tage beslutninger så effektivt som muligt. Du introduceres endvidere til og træner i praksis en række metoder til at facilitere innovations- og strategiprocesser. Vi arbejder ligeledes med helt nødvendige kommunikative kompetencer i facilitering som aktiv lytning, effektive spørgsmål og feedback.

Modul 3: Facilitering af teams, workshops og møder – og de svære situationer

Dette modul handler om at udvikle dine færdigheder i at opbygge teams, i at designe og facilitere møder og workshops. Det indebærer bl.a. at kunne udarbejde agendaer der understøtter mål og formål. Det handler om at udvælge de rette metoder og det handler om at kunne håndtere divergenser eller konflikter i grupper, kunne intervenere og bringe gruppen videre. Derfor tester du egne konfliktstile og introduceres til forskellige interventionsniveauer.

Modul 4: Forankring af egen læring

Facilitering handler om at lette og hjælpe mennesker og grupper med at nå deres mål og opnå de ønskede resultater. Derfor skal du på dette modul præsentere din egen læring dels gennem en skriftlig opgave og dels gennem en assessment, hvor du i samarbejde med din studiegruppe faciliterer en given proces. Alle vil få omfattende feedback fra tre certificerede assessorer som dels bygger på IAFs kernekompetencer og dels på den konkrete proces i praksis.

Uddannelsescertifikat

Efter gennemført uddannelse med tilfredsstillende resultat, modtager du uddannelsescertifikat, og du har opnået de bedste forudsætninger for at kunne søge og gennemføre en certificering som international facilitator efter IAFs standarder og krav.

 

The International Association of Facilitators (IAF)

Forløbet tager afsæt i The International Association of Facilitators’ (IAF) seks kernekompetencer og etiske retningslinjer for professionel facilitering. IAF er verdens største og førende brancheorganisation for professionel facilitering. Se https://www.iaf-world.org/site/ og https://www.iaf-world.org/site/chapters/denmark. Efter forløbet kan du derfor kunne fortsætte med en international facilitering gennem IAF.

Praktiske oplysninger

 

Facilitatorer

Vagn Strandgaard og/eller Lotte Møller Sørensen, ACUMEN

Vi udvikler løbende vores facilitatoruddannelse, som har været i gang siden 2013. Vi er optaget af læring og af at udvikle mennesker og deres potentialer, og vi arbejder begge som proceskonsulenter, facilitatorer, forfattere & konceptudviklere. Du kan læse mere om vores forskellige baggrunde på https://acumen.dk/vagn-strandgaard/ og  https://acumen.dk/lotte-moeller-soerensen/

Datoer

Modul 1:       Den 20. - 22. januar 2020

Modul 2:       Den 20. - 21. februar 2020

Modul 3:       Den 18.- 19. marts 2020

Modul 4:         Den 23. - 24. april 2020

I alt 9 dage.

Mødetider

Mødetid kl. 08.30-17.00 alle dage.

Kursussted

Hotel Lautruppark, Borupvang 2,

2750 Ballerup

 

Kursuspris

Kr. 31.900 ekskl. moms inkl. alle materialer og fuld forplejning uden overnatninger.

 

tilmeld-knap

 

 
 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar